Alt for lidt hensyn til naturen i havplanen

Kritikken er hård fra Danmarks Naturfredningsforening overfor den havplan, som netop har været i høring. Det gælder det generelle høringssvar fra DN’s sekretariat og de lokale DN-afdelingernes høringssvar om lokale forhold

I den meget korte udgave kan det siges sådan: Der tages alt for lidt hensyn til naturen og for meget hensyn til erhvervsinteresser.

For at begynde med det lokale først:

DN-afdelingerne langs Køge Bugt, fra Stevns i syd til Hvidovre og Amager i nord, opfordrer til, som det er sket i Sverige, at naturen har første prioritet med fokus på biodiversitet. Derefter følger hensyn til kulturen og til sidst økonomiske hensyn med blandt andet VE-anlæg, fiskeri og andre erhvervsinteresser.

Det er især mangedoblingen af råstofindvinding i Køge Bugt, der bekymrer DN-afdelingerne, der ønsker indvinding af råstoffer i Køge Bugt udfases helt. På den korte bane foreslås det, at der ikke sker råstofindvinding inden for en grænse på 3 sømil fra kysten samt der ikke tillades råstofindvinding på lavere dybder end 12 meter. Her siger havplanen 6 meter. Grænsen på 12 meter er valgt, fordi ålegræs under gode lysforhold kan gro ned til denne dybde.

Det foreslås også, at råstofindvindingsområder skal retableres efter brug og at afgiften for at hente råstoffer i havet hæves.

DN-afdelingerne mener desuden, at dumpning helt forbydes i bugten, ligesom der skal etableres forbud mod opstilling af VE-anlæg i området for det mest betydningsfulde fugletrækskorridorer.

 Aner ikke om havplanen er bæredygtig

Helt overordnet kritiserer DN, at havplanens udgangspunkt grundlæggende er forkert. Havplanen skal udarbejdes på et økosystembaseret grundlag, og planen skal sikre en bæredygtig udvikling af udnyttelsen og anvendelsen af havet. Det forudsætter en vurdering af økosystemernes tilstand og bæreevne. En sådan vurdering foreligger ikke, skriver DN i sit høringssvar.

”Derfor vides det fortsat ikke, om havplanen er bæredygtig, eller om den risikerer at føre til en forværring af miljøtilstanden i havet”.

DN kritiserer, at der planlægges for stort set hele havet, og at udnyttelseszonerne dækker langt større arealer end der er dokumenteret et behov for. Det er hverken bæredygtigt eller økosystembaseret. DN peger på, at alle udviklingszoner bør justeres på baggrund af en dokumentation for behovet for areal til en given aktivitet inden for planperioden og i respekt for økosystemernes bæreevne.

Et eksempel på havplanens manglende bæredygtighed er, mener DN, at flere natur- og miljøbeskyttede områder overlappes af udviklingszoner til råstofgravning og opstilling af vindmøller og andre VE-anlæg. Det er anvendelser, som ofte er i modstrid med beskyttelsesinteresserne. DN anbefaler, at alle udviklingszoner udtages af de natur- og miljøbeskyttede områder, hvis anvendelsen er uforenelig med opnåelse af god miljøtilstand, eller med beskyttelseshensynene i øvrigt.

DN peger i den sammenhæng på, at det ikke er korrekt, at havplanen øger udstrækningen af beskyttede områder fra 19 procent til 32 procent af det samlede havareal. Det skyldes, at der ikke er restriktioner på menneskelige aktiviteter med negativ miljøpåvirkning indenfor hovedparten af Natura 2000-områderne, hvorfor områderne netop ikke kan siges at være beskyttede.

Kommunerne er også skuffede

DN er ikke alene om at være slemt skuffet over havplanen. Også de syv kommuner, der er samlet i Køge Bugt Alliancen, mener, planen er både skuffende og helt utilstrækkelig.

Selvom den nye plan skulle samle op på sidste års politiske aftale mellem alle Folketingets partier om at forbedre havmiljøet, ser Danmarks Havplan nemlig ikke ud til at skabe en bedre balance mellem havnaturen og råstofindvinding i Køge Bugt. I modsætning til de politiske ambitioner, der blev aftalt på Christiansborg sidste år, har den nye plan kun i meget begrænset omfang fjernet arealer i bugten til brug for indvinding af råstoffer – der er endda sket en udvidelse af udviklingsområdet til råstofindvinding tæt på Køge Havn og et område helt tæt på det særlige sårbare Natura 2000 område Stevns Rev.

"Det er Alliancens opfattelse, at ændringerne af råstofområderne i Køge Bugt ikke er i overensstemmelse med den indgåede politiske aftale. Der bør ske en meget større reduktion af udviklingsområderne til råstofindvinding", siger de syv kommuner i høringssvaret og peger blandt andet på de anbefalinger, som sidste år kom i en videnskabelig rapport fra Århus Universitet, hvor forskerne bag pegede på at friholde kystnære områder med dybder under 12 meter.

Samme videnskabelige rapport fra Aarhus Universitet har ligeledes gjort det klart, at planerne for etablering af Holmene – de ni kunstige erhvervsøer i Køge Bugt – vil belaste det i forvejen nødlidende havmiljø i en sådan grad, at det kan være i strid med både dansk- og EU-lovgivning på området. 

Alligevel er der i den nye havplan fortsat gjort plads til at etablere de kunstige øer – og det skuffer borgmestrene i Køge Bugt Alliancen. 

Læs DN's høringssvar til havplanen her på hjemmesiden under "Vi arbejder med" - "Køge Bugt". Her ligger også høringssvaret fra Køge Bugt Alliancen.