Sprøjtestop ved drikkevandsboringer trækker ud

Flere end halvdelen af landets drikkevandboringer er forurenet af sprøjtegifte. Alligevel trækker det ud med at få gennemført et forbud mod sprøjtning om boringerne.

Danmarks Naturfredningsforening har netop kunnet offentliggøre nye tal for antallet af forurenede drikkevandsboringer. De viser, at der sidste år blev der fundet pesticidrester i 51,8 pct. af de i alt 2062 aktive drikkevandsboringer, der er blevet indberettet analyser fra. I 261 af dem var grænseværdien for drikke- og grundvand ovenikøbet overskredet – det svarer til godt hver ottende boring.

Lokalt er tallene endnu værre: I Ishøj blev der sidste år fundet pesticidrester i samtlige 19 boringer, hvoraf den ene var over grænseværdierne. I Vallensbæk er der tre boringer, og to af dem var forurenet med sprøjtegift.

Behov for handling

Tallene er ikke overraskende. Men de kalder på handling.

– Det er både bekymrende og nedslående, at der så ofte bliver fundet pesticidrester i de danske drikkevandsboringer. Tallene understreger, at vi er nødt til at handle nu, hvis udviklingen skal vendes, og hvis de fremtidige generationer også skal have glæde af rent drikkevand direkte fra den danske undergrund, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

DN har længe efterlyst handling, fordi det har vist sig, at vi ikke kan sikre rent drikkevand med frivillige aftaler mellem vandselskaber og kommuner på den ene side og primært landmænd på den anden. Det var ellers tanken med en aftale, som daværende miljøminister Jacob Ellemann-Jensen i 2019 fik et stort flertal i Folketinget med på. Den gav kommunerne til udgangen af 2022 til at lave frivillige aftaler om at beskytte drikkevandsboringer i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Da fristen udløb, var der kun indgået aftaler i omkring 6 procent af de relevante områder. Derfor mente DN, og blandt andre også vandselskabernes brancheorganisation Danva, at der var brug for handling - helst i form af et statslig forbud mod sprøjtning om de sårbare drikkevandsboringer. 

- Det burde være ret simpelt, at det naturligvis ikke bør være lovligt at anvende pesticider og anden gift oven på vores alle sammens drikkevandsressourcer, sagde Maria Reumert Gjerding således forleden til Altinget. Det skete i forbindelse med, at regeringen fremsatte et lovforslag, der først næste år sætter en stopper for brug af sprøjtegift ved boringer. Lovforslaget betyder, at kommuner og vandselskaber får frem til årets udgang til at indgå frivillige aftaler med lodsejere om stop for brug af sprøjtegifte. Derefter er kommunerne forpligtet til at udstede påbud om sprøjtestop.

Kommunerne foretrækker et forbud

Kommunerne er ikke begejstrede for lovforslaget. De havde foretrukket et statsligt forbud mod sprøjtegifte omkring drikkevandsboringerne, som der var lagt op til i den oprindelige politiske aftale.

Formanden for Kommunernes Landsforenings klima- og miljøudvalg, borgmester Birgit S. Hansen fra Frederikshavn, mener, at opgaven kan blive svær at løfte for kommunerne. 

Til Altinget siger hun: - Hvis vi havde haft et forbud, havde vi rykket plastret af med det samme. Det er ligetil, vi har en kortlægning og går med loven i hånden ud og giver et forbud. Nu er det et påbud, og så er der både varslinger og skrivelser og klagevejledning osv. Så der er alt andet lige mere arbejde i det rent administrativt, siger hun.

En aktindsigt, som DN Vallensbæk-Ishøj gennemførte i efteråret 2023, viste, at hverken Hofor eller Ishøj Forsyning havde indgået én eneste frivillig aftale med  lodsejere inden for BNBO i Ishøj Kommune. Der anvendes i dag ikke sprøjtegift omkring drikkevandsboringerne i Vallensbæk.