Klage stopper ny sandsugning
En klage fra Danmarks Naturfredningsforening stopper indtil videre en tilladelse til 10-årig indvinding af råstoffer ved Juels Grund nær kysten ved StevnsEn tilladelse til suge 3,4 mio. kubikmeter sand fra et lavvandet område i Køge Bugt er indtil videre sat på hold. Det skyldes en klage fra blandt andre Danmarks Naturfredningsforenings afdelinger langs Køge Bugt.
Der er tale om et område kaldet Juels Grund nær Natura 2000-området Stevns Rev. Miljøstyrelsen har i september i år givet NCC Industry A/S tilladelse til de kommende 10 år at indvinde 3,4 mio. kubikmeter materiale - hvert år op til 500.000 kubikmeter. Det svarer til gennemsnitligt 19 store skibslaster hver uge eller 1000 skibslaster hvert år.
Det er DN's opfattelse, at en så massiv indvinding af råstoffer i området vil have negativ virkning på havmiljøet i et omfang, som gør, at godkendelsen bør trækkes tilbage. NCC skal henvises til at søge råstofferne indvundet på mere kystfjerne område. Det fremgår af den klage, som DN-afdelingerne sammen med blandt andet lystfiskerforeninger og Køge Bugt Stenrev har fremsendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En sådan klage har automatisk opsættende virkning. Det betyder, at tilladelsen - i det mindste indtil videre - er sat i bero.
Det betyder dog ikke, at sandsugningen i området dermed stopper. NCC har en igangværende tilladelse, der løber frem til januar 2026 med mulighed for at indvinde op til 350.000 kubikmeter årligt.
Sugehuller vil være døde for altid
Miljøstyrelsens tilladelse gælder for et område på 5,7 kvadratkilometer. Hvis der tillægges en såkaldt påvirkningszone på 500 meter, bliver det samlede påvirkede område på 11,4 kvadratkilometer. Nærmeste afstand til kysten er 2,8 kilometer.
Det fremgår klart af Miljøstyrelsens tilladelse, at den tilladte råstofindvinding vil have store konsekvenser for havmiljøet i området. Vanddybden vil for eksempel de fleste steder forøges med 1-2 meter, og visse steder kan vanddybden forøges med 5-10 meter der ved dannelse af nye stiksugehuller. Det noteres, at dybdeforholdene ved stiksugehullerne vil "have lang til permanent varighed". Genetableringstiden vil derfor være lang eller at "ændringerne vil være permanente". Det betyder på almindeligt dansk, at livet ikke kommer tilbage i disse huller. Samme melding er i flere omgange kommet fra flere havbiologer.
Ud over at ødelægge livet på havbunden vil større vanddybder så tæt på land medføre større bølgepåvirkning og dermed større erosion på den nærliggende kyst, skriver DN-afdelingerne i klagen.
Videre hedder det: "Med de særlige strømforhold, der er i Køge Bugt, anser vi det for sikkert, at så massiv en indvinding vil påvirke store dele af kysten, vandmiljøet, morfologien og Natura 2000 området Stevns Rev (N206), hvor en del af udpegningsgrundlaget er marsvin, rev (1170) og sandbanker (1110)."
I klagen gøres der også rede for, at råstofindvindingen er med til at forringe sigtbarheden i Køge Bugt, og at netop manglende sollys er en væsentlig del af årsagen til ødelæggelse af ålegræsområder. En fortsat råstofindvinding vil gøre det vanskeligere at opfylde kravene i vandområdeplanerne om ålegræs.
Som nævnt er Miljøstyrelsens tilladelse sat på hold indtil Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse.
Selve DN-klagen kan læses under fanebladet "Vi arbejder med" og herefter under "Køge Bugt".