Tilbageslag for grøn omstilling

Det går ikke helt efter planerne med udbygningen af den danske havvind.

Der var således ikke et eneste bud fra energiselskaber, da Energistyrelsen 4. december tømte postkassen for at tjekke de indkomne bud på tre store havvindmølleprojekter i Nordsøen. Den manglende interesse for projekterne i Nordsøen kan samtidig blive dødsstødet for Energiø Bornholm.

Hvad er det, der er gået galt med de mange projekter, der skulle have leveret grøn strøm til ikke bare Danmark men også millioner af husstande i resten af Europa?

Tilsyneladende er der flere forhold, der spiller ind. Branchen siger, at vilkårene har ændret sig, siden staten udbød havmølleprojektet Thor i Nordsøen i 2021. Dette udbud var vellykket og dannede ramme for de efterfølgende udbud. Det er blevet dyrere at bygge, siger branchen, og samtidig er efterspørgslen ikke er steget som forventet. Det går for langsomt med at omstille fra eksempelvis fjernvarme og naturgas, og så udsættes havstrømmen for konkurrence fra blandt andet afgiftsfritaget biomasse.

De tre havmølleprojekter i Nordsøen og tre i indre danske farvande (i Kattegat, ved Hesselø og på Kriegers Flak i Østersøen) med tilsammen 6 gigawatt er udbudt på vilkår, der skal give overskud til staten. Faktisk er en ganske væsentligt del af finansieringen af Energiø Bornholm forudsat hentet fra de seks havmølleprojekter. Et bredt politisk flertal i Folketinget har givet tilsagn om at støtte Energiø Bornholm med op til 17,6 mia. kroner, hvoraf de 8,7 mia. kroner skulle komme fra de seks havmølleparker over 20 år.

Stort behov for statsstøtte til Energiø Bornholm

Dermed er det ikke bare de 6 gigawatt fra de seks projekter, der er i fare. Det er Energiø Bornholm med yderligere 3 gigawatt i allerhøjeste grad også.

Allerede inden Energistyrelsen konstaterede, at der ikke var kommet bud på de tre projekter i Nordsøen, har der været kompetente røster for helt at opgive Energiø Bornholm. Således opfordrer De økonomiske Vismænd til at se på projektet igen, fordi de ikke mener projektet hænger samfundsøkonomisk sammen. Der er udsigt til, at projektet får et underskud på minimum 31,5 mia. kroner. Heraf har Folketinget som nævnt givet støttetilsagn på 17,6 mia. kroner til kabelforbindelserne til Sjælland, Bornholm og Tyskland. Dansk Folkeparti har forladt aftalen, og også andre partier overvejer deres fortsatte deltagelse.

Energiø Bornholms fremtid er med andre ord højst usikker. Udbuddet af møller og kabelforbindelser er udskudt, men arbejdet med landanlæggene fortsætter. Efter planen skal der i december fremlægges et forslag til landsplandirektiv for opførelsen af en højspændingsstation i Solhøj-området nord for Torslunde.

Indtil videre er der brugt cirka 700 mio. kroner på projektet, som dog stadig blæser i vinden.

Og de store planer for at få mere grøn energi har lidt et alvorligt tilbageslag.