Årsberetning 2022-23 - Vallensbæk-Ishøj

Mange kommunale ønsker til modernisering af Strandparken

En modernisering af Køge Bugt Strandpark rykker tættere på. De fem kommuner, der ejer Strandparken, er i sommer blevet enige om de ønsker til en anlægslov, som man i fællesskab vil sende til regeringen. Ønskesedlen – eller som det formelt hedder ”Input til en anlægslov” – bliver her i efteråret vedtaget af de fem kommunalbestyrelser, hvorefter den kan sendes til regeringen.

Det er ikke småting, kommunerne har på ønskesedlen. Vallensbæk Kommune vil bygge et såkaldt strandhus på ydersiden af diget, Ishøj vil have lys og lamper både på stranden og under vandet, Greve vil bygge klos op ad Danmarks mest værdifulde orkidéområde, og Brøndby vil opføre shelters i Strandparkens suverænt bedste områder for ynglende nattergal.

Så lad os bare slå fast, at der er mange af kommunernes ønsker, som vi i DN mener er uforenelige med beskyttelse af naturen.

Baggrunden for ønsket om en anlægslov er todelt. For det første trænger Strandparkens faciliteter til opgradering. Strandparken blev indviet i sommeren 1980, og toilet- og kioskbygninger har stået lige siden. DN har fuld forståelse for, at der er behov for en modernisering af servicehusene, så toiletterne kan holdes åbne året rundt. For det andet er der behov for bedre kystsikring. Stigende vandstand i havet og øget risiko for stormflodslignende hændelser understreger behovet for sikring af det lavtliggende bagland.

Mens kommunerne som nævnt er klar med en detaljeret ønskeseddel til nye bygninger, så har man endnu ingen plan for kystsikringen.

I det 62 sider lange input til en anlægslov fylder kystsikring én side. Én side. Her skriver man blandt andet, at ”det skal sikres, at moderniseringen af Strandparkens rekreative anlæg og faciliteter ikke kommer til at modarbejde en effektiv kystbeskyttelse eller væsentlige hensyn til beskyttelse af naturen. Der skal derfor ske en koordinering mellem de tre områder”, hedder det. Videre hedder det, at ”projekterne for modernisering, kystbeskyttelse og naturbeskyttelse skal drives frem i parallelle, sammentænkte spor”.

Det er kloge ord. DN er enig i, at etablering af nye anlæg og forhøjelse af diget ikke kan ses som adskilte forhold. Snarere tværtimod. Der er brug for at skabe samtidighed i de bygge- og anlægsaktiviteter, som er en følge af nye faciliteter og digeforhøjelse for at skåne naturen mod at blive belastet mere end nødvendigt.

Problemet er imidlertid, at kommunerne endnu ikke ved, hvordan kystbeskyttelsen skal se ud. De fire kommuner, der er kystmyndighed i Strandparken (Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve) har et samarbejde om forundersøgelse af et fælles kystbeskyttelsesprojekt i Strandparken. Den indledende politiske behandling begynder formentlig her i efteråret 2023, og så er der sikkert et stykke vej til en endelig vedtagelse.

Kommunerne er med andre ord ikke klar med deres ønsker til kystbeskyttelse. Dermed mangler et meget væsentligt element i en anlægslov. DN vil derfor anbefale regeringen, at arbejdet med at igangsætte udarbejdelse af en anlægslov ikke sker, før der foreligger et besluttet samlet kystbeskyttelsesprojekt for Strandparkskommunerne.

Det er imidlertid ikke kun den manglende plan for kystbeskyttelse, der gør kommunernes input til anlægslov problematisk.

I DN mener vi, at der er alt, alt for lidt fokus på naturen på den kommunale ønskeseddel. Den lever ikke op til principaftalen af 7. september 2022 mellem det daværende Boligministeriet og de fem kommuner om at varetage naturbeskyttelsen i Strandparken. Heri hedder det også, at ”kommunerne beslutter hvilke naturarealer – som fx fugleøerne i indsøerne – der skal friholdes for aktivitet for fortsat at kunne opretholde og videreudvikle strandparkens natur”.

Det er derfor skuffende, at der i kommunernes ønsker til anlægslov kun er to input under det tema, man kalder ”Udvikling af natur”. Det er Brøndby Kommune, der ønsker undersøgt, hvordan friluftsaktiviteter på Holme Sø kan begrænses, og Hvidovre Kommune, der ønsker at omdanne en græsplæne mellem dæmningen og Stamholmen til et grønt naturareal med større biodiversitet. Hvor er ønsket om at beskytte fuglelivet i i det mindste visse dele af Jægersø og Lille Vejlesø? Heller ikke Hundige Strandeng med en fantastisk flora og flere sjældne orkidéer er nævnt. Det er svært at gennemskue, hvorfor den ene fugleø er nævnt i dokumentet, mens to andre ikke er. I første omgang vælger vi tro, at det ikke er udtryk for forskellig vilje til at beskytte naturen og fuglelivet, men alene forskellig opfattelse af, hvad det er nødvendigt at melde ind til ønsker til en anlægslov. Og ret beset, så er det næppe heller nødvendigt med anlægslov for at udlægge flydespærringer i en sø.

Den åbenbart forskellige tilgang til, hvad der er nødvendig i anlægsloven, når det gælder natur, udstiller, at der ikke er en samlet helhedsplan for naturbeskyttelse. En modernisering af Køge Bugt Strandpark rykker tættere på. De fem kommuner, der ejer Strandparken, er i sommer blevet enige om de ønsker til en anlægslov, som man i fællesskab vil sende til regeringen. Ønskesedlen – eller som det formelt hedder ”Input til en anlægslov” – bliver her i efteråret vedtaget af de fem kommunalbestyrelser, hvorefter den kan sendes til regeringen.

Så lad os bare slå fast, at der er mange af kommunernes ønsker, som vi i DN mener er uforenelige med beskyttelse af naturen.

Mens kommunerne som nævnt er klar med en detaljeret ønskeseddel til nye bygninger, så har man endnu ingen plan for kystsikringen.

Det er imidlertid ikke kun den manglende plan for kystbeskyttelse, der gør kommunernes input til anlægslov problematisk.

Køge Bugt er ikke i god tilstand

Mens vi i DN-afdelingerne så langt fra er enige med kommunerne i deres ønsker til udvikling af Strandparken, så er der langt mere fælles klangbund i synspunkterne, når det kommer til havet ud for Strandparken – ja for hele Køge Bugt.

Syv af kommuner langs Køge Bugt, fra Brøndby i nord til Stevns i syd, har skabt samarbejdsorganet Køge Bugt Alliancen med det formål at beskytte bugten mod menneskelig rovdrift.

Når kommunerne har fundet det nødvendigt at skabe en alliance skyldes det i første omgang den fælles modstand mod projektet Holmene og dumpningen af forurenet slam fra Lynetteholm. For at tage Lynetteholm først, så lykkedes det i 2022 at få standset dumpningen af det opgravede slam fra Lynetteholm-området efter voldsomt pres fra ikke bare kommunerne og interesseorganisationer som DN men i høj grad også fra den svenske regering.

De syv kommuner har i deres arbejde for at forhindre etablering af 9 kunstige erhvervsøer på i alt 3,2 kvadratkilometer syd for Avedøre Holme blandt andet bestilt en videnskabelig rapport om, hvordan øerne vil påvirke det marine miljø i bugten. Det er uhyggelig læsning. Ikke bare slår rapporten fast, at Køge Bugt i dag er i elendig tilstand, både biologisk og kemisk. Og Holmene vil kun gøre det hele meget værre, både i forbindelse med anlægsarbejdet og fordi man permanent fjerner cirka 4 kvadratkilometer af havbundstypen ”sandbanker” med minimum en fjerdedel højproduktivt ålegræsareal. Det vil samtidig fjerne et meget vigtigt fourageringsområde for både ynglende og rastende fugle.

Netop fordi Køge Bugt i dag ikke er i god tilstand, vil det efter alt at dømme være ulovligt efter EU-retten at påføre bugten yderligere skade som følge af Holmene. Sådan lyder en af konklusionerne i rapporten. Sagen er, at forvaltningen af bugten skal sikre, at tilstanden kommer i god tilstand for at være i overensstemmelse med EU’s Havstrategidirektiv og dermed dansk lov. Med henvisning til en anden principiel sag, mener forfatterne bag rapporten, at for områder med ’ikke god tilstand’ er enhver yderligere påvirkning (udledning af stoffer) ikke tilladelig, uanset hvor lille den måtte være.

Rapporten konkluderer sammenfattende, at det er helt afgørende, at der laves en samlet plan for Køge Bugt, som er økosystembaseret og indeholder alle økosystemkomponenter samt kendte og planlagte påvirkninger og menneskelige aktiviteter.

På den baggrund har de syv borgmestre skrevet til transportminister Thomas Danielsen (V) og miljøminister Magnus Heunicke (S) med opfordring til, at der netop udarbejdes en sådan samlet økosystembaseret plan – og at der ikke træffes beslutning om yderligere belastninger af Køge Bugt, før planen foreligger. Der foreligger så vidt vides ikke svar fra ministrene, men Heunicke, der har udnævnt sig selv til ’havets minister’, har til en DR-podcast udtalt, at han afventer ”omfattende miljøundersøgelser”, før der kan træffes beslutning om Holmene.

Hvidovre Kommune, der sammen med den forrige VLAK-regering, skabte ideen om de kunstige erhvervsøer, har imidlertid ikke tænkt sig at skrinlægge planerne. Hvidovres borgmester, Anders Wolf Andresen fra miljøpartiet SF, skriver, at Holmene skal være et ”natur plus-projekt”, hvor man ikke bare erstatter den natur man fjerner, men tilføjer noget nyt og mere i form af nye ålegræsenge, ny strandeng, stenrev og sandbanker.

DN har været aktiv i debatten om Holmene, og sekretariatet har udarbejdet flere notater om de mulige miljømæssige konsekvenser ved at anlægge de kunstige øer. Vi, det vil sige præsident Maria Reumert Gjerding og lokalafdelingerne fra Gentofte i nord til Stevns i syd, skrev således til en række ordførere efter det seneste valg netop for at advare mod en beslutning om at etablere Holmene uden at ALLE konsekvenser er belyst. I den forbindelse gjorde vi opmærksom på, at der ikke mangler erhvervsarealer på Sjælland og at det er mere fornuftigt at bygge på land end i havet.

Det er imidlertid ikke bare de kunstige øer, der truer Køge Bugt. Der foregår en omfattende råstofindvinding, der sker fortsat dumpning af opgrav ikke mindst fra havne og sejlrender, der udledes betydelige mængder spildevand fra Avedøre Renseanlæg, der sker udvaskning af kvælstof fra landbruget og der er vedtaget opført en gigantisk vindmøllepark med kabelføring ind til Avedøre Holme.

Store områder i Køge Bugt er udlagt til råstofindvinding. Ganske vist enedes et stort flertal i Folketinget i juni 2023 om en ny havplan, hvor det hedder, at man vil ”reducere arealet udlagt til råstofzoner i Køge Bugt, med henblik på at sikre en bedre balance mellem havnaturen, bl.a. nærliggende Natura 2000-områder, og råstofforsyningssikkerheden”. Mere upræcist kan det vist ikke blive.

Den ny havplan kommer efter planen i høring her i dette efterår.

Mens belastningen af Køge Bugt fortsætter, prøver man samtidig at overbevise Folketinget om, at Køge Bugt skal være en del af en marin naturnationalpark. Den nordlige del af Øresund er udpeget som beskyttelsesværdig og indgår i planerne om en marin naturnationalpark. Det gør Køge Bugt ikke.

Det er bestemt en fremragende ide at gøre hele Øresund, fra Gilleleje i nord til Stevns i syd, til en stor sammenhængende naturnationalpark. Men skal begrebet ’naturnationalpark’ give mening, skal der i et sådant område overhovedet ikke ske råstofindvinding. Naturnationalparker skal ifølge definitionen være sammenhængende områder, hvor naturen har førsteprioritet. På land betyder det, at der ikke må ske skov- eller landbrugsproduktion.

Når Køge Bugt lider og hverken erhvervs- eller lystfiskere får meget på krogen eller i nettet, skyldes det mange forhold og ikke mindst udledning af næringsstoffer. Men manglen på levesteder for fisk, fiskeyngel og smådyr er også udtalt, fordi bugtens naturlige bestand af sten stort set blev fjernet i sidste århundrede. Her er der dog et lille lys i mørket, fordi en masse ildsjæle omkring Køge Bugt Stenrev med støtte fra kommuner, fonde, Folketinget og myndigheder vil skabe kunstige stenrev. I alt har foreningen 10 forskellige projekter på vej i bugten – alle med det formål at øge udbredelsen af tangplanter og stenrevshabitater til gavn for biodiversiteten, forbedring af vandkvalitet og øget kystbeskyttelse, da tangskove og stenrev er habitat for mange marine livsformer, optager næring fra vandet og stabiliserer havbunden.

Drikkevandsbeskyttelse og højspændingsanlæg

Ikke bare havet omkring os er truet. Det er vandet under os, drikkevandet, også. Der er rester af sprøjtegift i flere end halvdelen af landets aktive drikkevandsboringer. Også i drikkevandsboringerne i Vallensbæk og Ishøj er der målt rester af gift. Heldigvis ikke i alarmerende omfang, men hvor længe.

Vores drikkevand bliver berømmet, og politikerne kalder det i skåltaler ’guldet i vores undergrund’. Men det bliver desværre ved skåltalerne. I valgkampens sidste dage i oktober 2022 holdt partilederne fra de rød-grønne partier med statsminister Mette Frederiksen i spidsen fælles pressemøde, hvor de præsenterede en fælles plan for at forbyde brug af sprøjtegift på et areal på 200.000 hektarer med drikkevandsinteresser. Det var en DN-mærkesag, der blev gjort til et markant og vigtigt valgløfte.

Hvordan er det så gået? Ikke så godt. Mette Frederiksen valgte de rød-grønne partnere fra og dannede som bekendt sin SVM-midterregering. I regeringsgrundlaget var den lovede indsats for beskyttelse af drikkevandet i stedet blevet til, at der er ”brug for betydelig mere viden om det eksakte behov for beskyttelse af grundvandet”. Som den loyale minister siger Magnus Heunicke det samme. Han mener, der er brug for en kortlægning for at finde ud af, præcis hvilken indsats der skal til.

Alle med fagligt kendskab til beskyttelse af drikkevandet er lodret uenige. Vi har al den viden, der skal til. Der er brug for handling.

Man kan da også vælge at fundere sig over, at Mette Frederiksen kort før valget mente at have grundlag for at handle og efter regeringsdannelsen med Venstre og Moderaterne ikke var villig til at bruge tvang overfor landmændene, hvis der ikke kunne opnås frivillige aftaler om beskyttelse af drikkevandet. Der siges ét i en valgkamp og gøres noget andet efter valget.

Nogle af hovedstadsområdets største og vigtigste drikkevandsboringer er beliggende i Ishøj Kommune. Hvis man kigger på et kort over de såkaldte grundvandsdannende oplande (GDO) omkring Ishøj og Høje-Taastrup, så forstår man, hvilke drikkevandsressourcer, der er er beliggende i området. Kildepladserne i Solhøj, Thorsbro, Torslunde og Ishøj lapper nærmest ind over eller under hinanden.

På trods af de åbenlyse drikkevandsinteresser i området, agter staten at bygge en højspændingsstation i området. Det er Energinet, der ejer det overordnede transmissionsnet, som står bag planerne. Højspændingsstationen er nødvendig for at bringe strømmen videre fra Energiø Bornholm, den vindmøllepark, der efter planen skal opføres vest for Bornholm.

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor, der ejer drikkevandsboringerne i området, er stærkt bekymret over planerne. I et høringssvar skriver Hofor: ”Grundvandsressourcen ved Solhøj har en særlig sårbarhed og derfor et særligt beskyttelsesbehov… Hofor ser derfor med meget stor bekymring på planerne om at etablere en transformerstation, der potentielt kan være en kilde til fremtidig forurening af drikkevandet, inden for projektområdet”.

Det er en bekymring, som DN deler og som vi har givet udtryk for i høringssvar i to offentlighedsfaser. Etablering af infrastruktur til værdifuld grøn energi må under ingen omstændigheder indebære, at vi samtidig spiller hasard med en anden værdifuld og altafgørende ressource – vores rene drikkevand.

Både Ishøj og Høje-Taastrup kommuner deler vores bekymring.

Vi mener, at anlæg som et højspændingsanlæg så vidt muligt skal placeres i erhvervs- og industriområder. Energinet pegede i en tidlig fase på Avedøre Holme som en mulig placering men valgte den hurtigt fra, fordi man ikke mente at der var plads nok og at det ville blive en dyrere løsning. Energinet har ikke dokumenteret, at der ikke er plads nok på Avedøre Holme, i øvrigt lige ved siden af Avedøreværket.

DN har i høringssvar opfordret til, at alternative placeringer, ud over Avedøre Holme også to placeringer i Høje-Taastrup uden betydning for drikkevandsinteresser, bliver en del af den lovpligtige miljøkonsekvensundersøgelse, som Energinet skal gennemføre, inden den endelige beslutning kan træffes.

Nyt ord i ordbogen

Både Vallensbæk og Ishøj kommuner er de seneste år begyndt at anvende et ord, som vist var ganske fremmed for kommunerne for bare få år siden: Biodiversitet er kommet ind i det kommunale sprog, ikke bare hos embedsmænd, der uden tvivl har brugt det længe, men også blandt de folkevalgte.

Kommunerne får en større og større erkendelse af, at de har et ansvar, hvis vi skal have vendt en udvikling, hvor arter forsvinder. Kommunerne har flere ’vild med vilje’ projekter, rabatter og plæner får lov til at blomstre, der arbejdes med skovrejsning, der er udsat kvæg og får på mange arealer, og biodiversiteten tænkes ind i regnvandstekniske anlæg som det eksempelvis er sket i Vallensbæks såkaldte parkbånd langs Pilestien i Nordmarken.

Ishøj Kommune har udarbejdet en meget ambitiøs biodiversitetsstrategi, som er koblet til en handlingsplan. Det er stærkt opmuntrende. Blandt mange gode elementer i strategien er et ønske om at genoprette Tranegilde Mose. DN deler ønsket, idet vi er enig i, at der er et stort potentiale for at udvikle mosen til en mere varieret naturlokalitet med en større artsdiversitet. Vi er også meget tilfredse med planerne om genslyngning af Lille Vejleå og den tværkommunale indsats for omlægning af Store Vejleå og en sammenhængende naturindsats i hele Store Vejleådalen. Det er tanker, der har været på DN’s agenda i årevis. Med i handlingskataloget er også et ønske fra DN om udvidelse af naturarealet i Ishøj Strandenge ved inddragelse af de sjældent benyttede våde boldbaner.

I kommunalbestyrelsen i Vallensbæk er et forslag om at udarbejde en tilsvarende biodiversitetsplan desværre skudt ned af det konservative flertal, fordi der ikke var fundet finansiering. Vi havde håbet, at forslaget var blevet taget op igen i forbindelse med budgetlægningen. Det skete vist ikke. Ærgerligt. Uden en kortlægning af de eksisterende forhold og en plan for at øge biodiversiteten, vil man famle i blinde og enhver snak om at fremme biodiversiteten vil hvile på et tyndt grundlag og i værste fald bare være snak

Biodiversiteten kan få et kæmpe løft, hvis Vallensbæk og Ishøj kommuner sammen med Albertslund og Høje-Taastrup kan gennemføre et stort tænkt projekt omkring Store Vejleådalen. I første omgang har Albertslund Kommune fået statslige penge til et klimalavbundsprojekt. Der er nu søgt fondspenge til et forprojekt til at skabe mere natur i hele Store Vejleådalen. Forprojektet skal afklare projektets endelige udbredelse og potentiale.

Andre projekter, alle i Albertslund kommune, er allerede politisk godkendt og vil være med til at gøre dalen mere våd og grøn.

DN Vallensbæk-Ishøj bidrager i det små til den lokale biodiversitet gennem deltagelse i et leslåningsprojekt og et fuglekasseprojekt, begge i samarbejde med blandt andet Strandgårdskolen og AAB i Vejleåparken.

En sten i skoen

Danmarks Naturfredningsforenings formål er at virke til gavn for Danmarks natur og miljø, for klimaet og befolkningens mulighed for gode naturoplevelser. Det skal blandt andet ske ved at påvirke planlægningen, både på lokalt, regionalt og nationalt plan. Derfor følger vi ikke mindst nøje med i vores to kommuners planlægning. Det sker i møder med kommunerne, i input til kommuneplanerne og i høringssvar, når kommunerne udarbejder lokalplaner eller på anden måde træffer beslutninger, der påvirker natur og miljø. Dialogen med kommunerne er generelt god og konstruktiv, men vi har det okay med, hvis vi af og til betragtes som en generende sten i skoen.

Vores høringssvar kan findes på vores hjemmeside.

Vi søger også indflydelse og er naturens stemme i en række rådgivende organer, blandt andet Agenda 21-rådet i Vallensbæk, Grønt Råd i Ishøj og i brugergrupper for Strandparken og I/S Vallensbæk Mose.

Ud i naturen med mere

Vi bruger en del tid bag skrivemaskinen eller til møder for at tale naturens sag. Heldigvis bliver der også tid til også at nyde og opleve naturen. Det sker blandt andet gennem en række medlemsture. Ikke alle ture er lige velbesøgte, men det gør dem ikke mindre spændende for deltagerne. Således fandt turlederen en ny orkidéart for Køge Bugt Strandpark, da vi på Vilde Blomsters Dag i juni i år besøgte Hundige Strandeng. Med fundet af den sjældne biblomst er der nu registreret 10 forskellige orkidéarter i Strandparken. En nattergaletur i slutningen af maj er altid et hit med mange deltagere. Vores fugletur i Vallensbæk og Tranegilde moser bød på flere spændende og ikke så almindelige fugle, og så oplevede vi op mod 10 forskellige sommerfuglearter ved sommerfugletur på støjvolden ved Køge Bugt Motorvejen.

Sammen med DN Albertslund er der nærmest blevet tradition for, at vi er med på Mosens Dag ved Tueholm Sø. Her kan børn og andre interesserede blive delagtiggjort i livet i søen, ligesom det er muligt at samle sin egen fuglekasse.

Sammen med andre DN-afdelinger og kommunerne i den førnævnte Køge Bugt Alliancen arrangerede vi i september i år ”Havets Folkemøde”, en ambitiøs forlængelse af tidligere års Hop-i-Havet arrangementer. Der var tale om et velbesøgt arrangement ved Køge Marina og Køge Nordstrand med flere spændende debatter og en række aktiviteter henvendt især til børn. Det var ikke mindst livet i Køge Bugt, eller måske snarere det manglende liv, der var på agendaen. Det er tanken, at ”Havets Folkemøde” skal være en årlig tilbagevendende begivenhed med fokus på havet.

DN er også aktiv i den årlige affaldsindsamling, i vores område desværre kun i Vallensbæk, hvor vi samarbejde med kommunen og en række frivillige gør forårsrent i naturen. I år deltog 55-60 personer, der tilsammen samlede 161 kilo affald.

Danmarks grønne stemme

Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks stærkeste grønne stemme med knap 132.000 medlemmer. I DN Vallensbæk-Ishøj er vi pt 554 medlemmer.

Vi er glade for hver og en, men de fleste medlemmer ser vi desværre aldrig. Mange er uden tvivl med alene for at støtte DN’s arbejde med at passe på og udvikle den danske natur. Andre er med for at modtage og læse det gode medlemsblad ”Natur og Miljø”. Andre igen deltager i nogle af de mange tilbud om ture og foredrag, som afdelingerne gennemfører.

Vi er kun et par håndfulde aktive i afdelingen, men vi har en tro på, at der er flere der gerne vil være med. Det behøver ikke at være i form af en plads i bestyrelsen, men man kan være aktiv på mange måder. Kun fantasien sætter grænserne, og det er intet krav, at man skal være ekspert. Man skal bare have glæden ved naturen. Det vigtigste er interesse, tid og lyst. Man kan for eksempel være med til at arrangere ture ud i naturen, ikke mindst for børnefamilier, fordi vi mangler gode turtilbud til netop børnefamilier. Det ville også være skønt, hvis vi kunne skabe en naturplejegruppe. Strandparken vil meget gerne samarbejde med os om en mere håndholdt naturpleje i særligt udvalgte sårbare naturområder i Strandparken. At den slags arbejde nytter beviste otte kvinder fra et klimanetværk, der i begyndelsen af september havde weekendtræf med base på campingpladsen Tangloppen. De tilbød hver to timers frivilligt arbejde en lørdag formiddag, og med DN’s hjælp blev der formidlet kontakt til Strandparken, som gerne ville have hjælp til at fjerne den invasive Canadisk Gyldenris. Og det fik man. På et pænt stort areal nær Jægersø blev den invasive art trukket op med rode, så der nu er lys og luft til de hjemmehørende arter. Vi siger tak til de otte kvinder, som ikke har nogen tilknytning til vores område, men gerne ville yde en indsats, når de nu alligevel var her. Det ville da ikke være dårligt, hvis der var lokale, der er friske på en lignende indsats og vil være med i en naturplejegruppe.

I afdelingen prøver vi at have kontakt med medlemmerne ved at udsende et nyhedsbrev fire-seks gange om året. Desværre har vi kun mailadresse på godt halvdelen af medlemmerne, så vi når langtfra alle medlemmer med vores nyhedsbrev.

Vi kommunikerer også via vores hjemmeside, hvor vi lægger forskellige nyheder, baggrundspapirer, høringsskrivelser og lignende, som gør det muligt at følge vores arbejde. Endelig prøver vi at være aktive på vores facebookside, hvor mange flere gerne må følge os og vores arbejde.