Årsberetning 2021-22

 

Strandparken – med plads til både natur og det rekreative

 

Køge Bugt Strandpark blev anlagt i 70’erne og indviet i 1980. Strandparken blev skabt som et nyt stort rekreativt område og for at kystsikre baglandet. Nu 42 år efter indvielsen er der behov for en modernisering og udbygning af kystsikringen.

Regeringen har derfor med de fem kommuner indgået en principaftale om rammerne for denne modernisering. Tanken er, at arbejdet skal give grundlag for en anlægslov, der efter planen skal fremsættes i Folketinget i efteråret 2023.

Forud for principaftalen, som alle kommuner nu har tiltrådt, er gået en proces, hvor der blandt andet blev udarbejdet en såkaldt visionsplan. Den lignede mest af alt en efterligning af Amager Strandpark og indebar flere bygninger, mere beton og mere rekreativ udnyttelse. Naturen var så godt som fraværende i de såkaldte visioner.

Den politiske proces har imidlertid været undervejs i flere år med Fingerplanjustering og senest en politisk aftale om ændring af planloven.

Om planerne for Strandparken hedder det blandt andet i den politiske aftale:

”Aftaleparterne er enige om, at der skal udarbejdes en anlægslov, som muliggør en modernisering og klimasikring af Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur.

Konkret er der enighed om, at der udarbejdes en anlægslov, der bl.a. ophæver strandbeskyttelseslinjen og åbner mulighed for planlægning for helt specifikke formål, som fastlægges i loven. Loven udformes således, at bl.a. strandbeskyttelseslinjen som udgangspunkt kun ophæves i en nærmere fastlagt årrække i forbindelse med realiseringen af de tiltag, som en anlægslov skal muliggøre, for derefter at blive genindført. Loven fastlægger en meget klar arealmæssig afgrænsning af bynære strandområder og fastsætter, at det udelukkende er inden for disse områder, at bl.a. strandbeskyttelseslinjen midlertidigt kan suspenderes”.

I DN er vi bekymret for den manglende fokus på naturen i forbindelse med moderniseringen af Strandparken. Derfor skrev DN i begyndelsen af august til miljøministeren for at sikre, at naturen ikke bliver glemt i moderniseringen.

Heri hed det:

”Aftalen rummer beslutning om en anlægslov for strandparken med fokus på en så kaldt modernisering af strandparken til fordel for de rekreative muligheder, turisme og klimasikring. DN havde gerne set, at fokus også var på udvikling af naturværdierne i området. Men det glæder DN, at det fremgår, at moderniseringen skal ske under hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur. For at gøre dette muligt foreslår DN: At miljøministeriet sikrer, at der sker en udpegning og afgrænsning af den værdifulde natur i Strandparken, før afgrænsningen af de bynære strandområder, således at de bynære strandområder afgrænses under hensyntagen til de værdifulde naturområder og ikke omvendt. Med til de værdifulde naturområder hører ådalene, som forbinder Strandparken med den bagvedliggende grønne kile”.

Modernisering af faciliteterne og kystsikringen fylder mest i principaftalen. Men i modsætning til visionsplanen er der også fokus på naturen. Heldigvis. Der er nemlig natur af stor værdi i strandparken. Der er de beskyttede naturtyper (§3-områder) søer, enge, strandenge og overdrev, og dele af strandparken er derudover omfattet af strandbeskyttelseslinje og nogle steder søbeskyttelseslinje.

Den endelige principaftale blev præsenteret for et par uger siden. Det næste der skal ske er, at de fem kommuner iværksætter en borgerinddragelse om kommunernes planer for modernisering af faciliteter og stiforbindelser. Derefter skal kommunerne tilpasse de endelige placeringer og afgrænsninger af arealer til faciliteter, bygningsstørrelse og -højde samt stiforbindelser, der skal omfattes af anlægsloven. Allerede inden nytår skal kommunalbestyrelserne godkende den samlede plan. Næste år skal der efter planen gennemføres en miljøvurdering og udarbejdes udkast til en anlægslov.

Vi vil naturligvis give vores mening til kende i forbindelse med borgerinddragelsen, uanset hvilken form den får.

Der har over de 40 år udviklet sig en unik flora med blandt andet mange spændende orkideer. Samtidig er strandparken blevet en meget vigtig lokalitet for fuglelivet, såvel de ynglende som de rastende fugle. Der er derfor i allerhøjeste grad brug for at indtænke beskyttelse af naturen i moderniseringen af strandparken. DN har foreslået, at visse områder helt friholdes for sejlads i visse perioder for at give ynglende og rastende fugle ro. Der er også brug for, at enkelte af de øer i lagunesøerne, som i sin tid blev etableret for at få eksempelvis ynglende klyder eller terner, retableres. Og her er Ishøj Kommune allerede gået i gang med at søge de nødvendige tilladelser, så øerne i Jægersø atter kan få den tiltænkte rolle.

DN mener, at strandparken er så stor og varieret, at der er plads til både den rekreative udnyttelse og den nødvendige beskyttelse af naturen. De mange brugere skal have en større viden og respekt for hinanden, og vi har derfor foreslået Strandparkens bestyrelse, at der oprettes en brugergruppe, så de mange interesser mødes. God dialog kan forebygge konflikter. Strandparkens bestyrelse har taget positivt imod vores ønske. Det første brugergruppemøde afholdes i november i år.

 

Lynetteholm og mishandlingen af Køge Bugt

Nærmest ud af det blå præsenterede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og daværende overborgmester i København Frank Jensen i 2018 projektet om en kunstig halvø ud for Nordhavn og Refshaleøen i Øresund. Lynetteholm blev det kaldt. Der var ingen ende på lyksalighederne ved projektet, som blev betegnet som intet mindre end et Kinderæg: Man fik med ét æg hele tre ting: Nye boliger til københavnerne, stormflodssikring og en østlig underjordisk ringvej. Og det skulle slet ikke koste noget. Grundsalg ville finansiere det hele.

Desværre blev den politiske proces også kortsluttet. Ud fra devisen at enten er du med, eller også er du ude, blev enhver kritik fejet af bordet. Borgere, omegnskommuner, eksperter, miljøorganisationer og mange andre blev ikke hørt, og trods protester blev anlægsloven vedtaget i sommeren 2021 uden mulighed for at få prøvet beslutningen ad normale klageveje. Således omfattende miljøvurderingen af Lynetteholm ikke alle aspekter ved projektet og var efter DN’s opfattelse i strid med EU’s miljøvurderingsdirektiv.

Ganske betegnende er der først efterfølgende udarbejdet en strategisk miljøvurdering (SMV), der også belyser afledte miljøkonsekvenser. Miljøvurderingen er i offentlig høring i øjeblikket – længe efter anlægsloven og dermed projektet er vedtaget. Enhver kan se og høre, at det er den forkerte rækkefølge at beslutte et projekt og først derefter undersøge de miljømæssige konsekvenser.

DN har brugt mange kræfter på at få belyst projektet og dets konsekvenser, og også vi som lokalafdeling har været engageret i arbejdet. Hvad er vores interesse for et projekt ud for Københavns Havn, kunne man måske spørge. Svaret er, at vi har endog meget stor interesse.

For det første var det en del af anlægsloven, at forurenet slam fra området, hvor Lynetteholm skal etableres, skulle graves af og dumpes i Køge Bugt. 2,3 mio. kubikmeter slam skulle efter planen dumpes i Køge Bugt, mens man omvendt i en slags byttehandel skal hente 4,5 mio. kubikmeter rent sand fra bunden af Køge Bugt til erstatning for det blæver, man ikke kan bruge. Voldsomme protester fra ikke mindst Køge Bugt-kommunerne og fra Sverige fik dog standset slamdumpningen i vinter. Man nåede ”kun” at dumpe ca. 220.000 kubikmeter eller en tiendedel af det ellers planlagte.

For det andet påvirker den kunstige ø vandgennemstrømningen i Øresund. Ikke meget, men ifølge eksperter nok til at det kan påvirke saltindholdet i den i forvejen gispende Østersøen. Man havde i sit hastværk ikke villet sørge for en såkaldt nul-løsning, som det for eksempel i sin tid var krævet ved anlægget af Øresundsforbindelsen. Nu prøver man efterfølgende at undersøge, hvad der skal til at sikre fri vandgennemstrømning. Et af forslagene går på at uddybe Kongedybet. Det vil ifølge eksperter kun gøre ondt værre og medføre, at store mængder forurenet bundmaterialet hvirvles op til skade for det marine miljø. Pudsigt nok overvejer man ikke at gøre Lynetteholm mindre, så halvøen slet ikke stikker ud i Kongedybet.

For det tredje var det – i det mindste i den indledende fase – en forudsætning, at renseanlægget Lynetten, der er placeret på nordsiden af Refshaleøen, skal flyttes. Og her peger man på en placering ved Avedøre Holme. Her tænker skiftende regeringer og Hvidovre Kommune, at der skal anlægges ni kunstige øer, og en af dem kan anvendes til et nyt anlæg til rensning af spildevand for det meste af hovedstadsområdet. I øjeblikket undersøges det, om det alligevel er muligt at lade Lynetten ligge, hvor den ligger – uden at det vil genere de 70.000 mennesker og arbejdspladser, der efter planen skal være på Lynetteholm.

I DN er holdningen klar, og det gælder ikke kun os i Vallensbæk-Ishøj men hele vejen fra København til Stevns. Vi har ikke brug for at kaste mere jord i Køge Bugt for at få skabt kunstige øer. Køge Bugt er i forvejen stærkt udfordret. Renseanlægget Lynetten skal ikke flyttes til Vestegnen for at gøre plads til at København kan vokse ud i Øresund.

Der er brug for en plan for at få skabt liv i Køge Bugt igen – ikke et projekt med voldsom risiko for øget forurening og som med statsgaranti vil medføre mere transport til og fra området.

Biologer kalder bunden i Køge Bugt for et månelandskab, og erhvervsfiskere og lystfiskere fortæller om en næsten død bugt, hvor stenrev og ålegræs stort set er forsvundet og fisk ikke har naturlige levesteder, gemmesteder, gydepladser og fourageringsområder.

Derfor er det positivt, at slamdumpningen blev stoppet, men det er slet ikke nok. Råstofindvindingen i bugten skal også begrænses, allerhelst helt stoppes. Det er desværre ikke det, regeringen lægger op til. I et udkast til havplan udlægges nye områder i Køge Bugt til råstofindvinding. Hvis planen gennemføres, vil der stort set ikke være uberørte områder i bugten, der ikke påvirkes af råstofindvinding, havvindmøller eller som korridor for sejlads.

 

Mere vedvarende energi – med hensyn til naturen

Køge Bugt er ikke kun udfordret af slamdumpning og råstofindvinding. Køge Bugt er også tiltænkt en endog ganske væsentlig rolle i omstillingen til mere grøn energi – en omstilling, som nu speedes op som følge af Putins krig.

To store projekter med havvindmøller vil påvirke Køge Bugt og vores område.

Hofor er i gang med myndigheds- og tilladelsesarbejdet med et projekt, som kan indebære helt op til 45 havvindmøller på en højde op til 220 meter placeret i Køge Bugt. Aflandshage Vindmøllepark kaldes projektet. Mølleområdet dækker et samlet område på cirka 42 kvadratkilometer og vil ligge cirka 10 km syd for Amager, cirka 8 km nordøst for Stevns og cirka 12 vest for den svenske kyst ved Falsterbo. Kablerne fra møllerne skal efter planen føres i land på Avedøre Holme.

DN Vallensbæk-Ishøj har ikke afgivet høringssvar i forbindelse med den offentlige høring. Vi støtter i høj grad omstillingen til mere vedvarende energi, men udgangspunktet bør være, at omstillingen ikke må ske på bekostning af sårbar natur. Når man kan være betænkelig ved placeringen af vindmølleparken skyldes det, at den ligger lige på kanten af den trækrute, som millioner af fugle vælger fra Falsterbo til Stevns. Falsterbohalvøen er som en tragt, hvor trækket presses ned og ledes den korteste vej over vandet mod Stevns. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) København nævner i et høringssvar, at der i 2021 i perioden fra 1. august til 20. november blev optalt cirka 3,6 mio. fugle, der benyttede denne trækrute. Det er rovfugle, traner, svømmefugle, gæs og spurvefugle i milliontal, der benytter denne den vigtigste trækrute i Nordeuropa. DOF mener ikke, at projektets miljøkonsekvensvurdering tilstrækkeligt redegør for de negative påvirkninger af fugletrækket. Et baggrundsnotat, som Aarhus Universitet har udarbejdet for Hofor, konkluderer, at Aflandshage-projektet og et andet vindmølleprojekt nær Saltholm ”ikke vurderes at ville have en væsentligt negativ påvirkning af de fuglebestande, der forekommer i forundersøgelsesområdet som ynglende, rastende, fældende eller trækkende”. Sagt med andre ord: Der vil gå fugle til, men bestandene er ikke truede.

Den store vindmøllepark vil også på andre måder påvirke livet i bugten, ikke mindst under anlægsfasen.

Det andet store projekt, som potentielt vil påvirke Køge Bugt og vores område er beslutningen om at anlægge en energiø øst for Bornholm med 2 GW havmøller tilkoblet. Der skal etableres søkabler til Sjælland og til udlandet samt etableres et landbaseret højspændingsanlæg på Sjælland. Kablerne skal føres i land et sted i Køge Bugt, og højspændingsstationen skal ifølge de første planer placeres ved enten Avedøre Holme, Solhøj på grænsen mellem Ishøj og Høje-Taastrup kommuner eller et eksisterende anlæg Hovegård i Egedal Kommune.

Der er ikke truffet beslutning om, hvilken af de tre placeringer, der er bedst. Energinet, der står bag planlægningen, lader imidlertid meget tydeligt skinne igennem, at man mener, at Solhøj er den bedste placering, og at dette vil ende som hovedscenariet.

Vi bakker helhjertet op om meget mere vedvarende energi i Danmark. Vi står imidlertid også vagt om naturbeskyttelsen. Vi køber ikke præmissen om, at omstillingen til mere VE kræver, at vi tilsidesætter naturhensyn. Der er plads til begge dele. Derfor kræver vi også, at planlægningen af projektet ikke bliver en skinproces, hvor beslutningen er truffet på forhold. Hvad der måske er bedst set med teknikernes øjne i forhold til el-nettet, er nødvendigvis ikke det bedste set i et bredere samfundsmæssigt perspektiv, hvor også hensyn natur og miljø må indgå.

Energinet har endnu ikke offentliggjort hvilken af de tre placeringer de vil pege på som hovedscenarie. Dette sker i forbindelse udgivelsen af en miljørapport, som er lovet til 2. halvår af 2022. Her vil vi i DN have fokus på, om alle tre placeringer er belyst ordentligt – og om natur- og landskabshensyn indgår i vurderingen af placeringerne.

Senere udarbejdes en VVM-undersøgelse, som forventes at komme i høring i 2024. Her vil den præcise placering indenfor det valgte hovedscenarie fremgå. Dette vil naturligvis også vil have afdelingens interesse, hvis Solhøj udpeges som hovedscenarie.

 

Vi blander os – så godt vi kan

Danmarks Naturfredningsforenings formål er at virke til gavn for Danmarks natur og miljø, for klimaet og befolkningens mulighed for gode naturoplevelser. Det skal blandt andet ske ved at påvirke planlægningen, både på lokalt, regionalt og nationalt plan. Derfor følger vi ikke mindst nøje med i vores to kommuners planlægning. Det sker i møder med kommunerne, i input til kommuneplanerne og i høringssvar, når kommunerne udarbejder lokalplaner eller på anden måde træffer beslutninger, der påvirker natur og miljø. Dialogen med kommunerne er generelt god og konstruktiv, men vi har det okay med, hvis vi af og til betragtes som en generende sten i skoen.

I det seneste år har DN Vallensbæk-Ishøj blandt andet sendt høringssvar til Ishøj Kommune i forbindelse med en lokalplan, der skal muliggøre nybyggeri i Ishøj Landsby. Vi har i vort høringssvar undret os over kommunens manglende respekt for Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om skovbyggelinjen.

Kommunens lokalplanforslag indebærer, at der bygges meget tæt på den nye landsbyskov, som kommunen plantede i 2017 og som allerede er ved at få karakter af skov. DN mener, at kommunen har været lidt for kreativ i sin planlægning for at flytte grænsen for fredskov. For at få Miljøstyrelsens tilladelse til en reduktion af skovbyggelinjen, har kommunen omdøbt skovbrynet til et overdrev.

Miljøstyrelsen har overfor kommunen tilkendegivet, at man er indstillet på at tillade den ønskede reduktion af skovbyggelinjen. Derfor har DN henvendt sig til Miljøstyrelsen for at få styrelsen til at se på sagen på ny. Indtil videre har vi kun fået det svar, at sagen endnu ikke er slut. Miljøstyrelsen skriver (12. september 2022), at Miljøstyrelsen først kan træffe endelig afgørelse, når en lokalplan er endelig godkendt politisk. Det forventes at ske i Ishøj Byråd i løbet af efteråret.

Der synes dog ikke at være tvivl om, at Miljøstyrelsen vil tillade den ønskede reduktion. Det kan vi konkludere på baggrund af et svar, som et af DN’s medlemmer bosiddende i Ishøj Landsby har modtaget fra Miljøstyrelsen. Her skriver styrelsen, at kommunens opgørelse af, hvad der er fredskovspligtigt areal efter styrelsens vurdering er i overensstemmelse med en plan til skovrejsning, som kommunen fremsendte 15. december 2015 og som 16. december blev godkendt af skovlovsmyndigheden.

Sammen med DN-naboafdelingerne i København, Hvidovre og Brøndby har vi skrevet høringssvar i forbindelse med en såkaldt ide- og forslagsfase for udvidelse af Amagermotorvejen. Når vi er medunderskriver skyldes det dels, at det ene udbygningsforslag nærmest tager sit udgangspunkt lige øst for Køge Bugt Motorvejens til- og frakørsel 25, Vallensbæk S, dels at forundersøgelsen specifikt peger på, at infrastrukturen til og fra Avedøre Holme har brug for et løft i forhold til planerne om udvidet erhvervsaktivitet på Avedøre Holme ved etablering af Holmene.

Vejdirektoratet har for nylig offentliggjort et høringsnotat, hvor man gennemgår høringssvarene. Heraf fremgår, at Vejdirektoratet mener, at ”udbygningen af Amagermotorvejen, inklusive forbedret vejbetjening af Avedøre Holme, vil være relevant uanset om projektet Holmene bliver gennemført”. Et ønske om at satse mere på kollektiv trafik får det svar, at det ligger uden for kommissoriet, som Vejdirektoratet har fået i forbindelse med undersøgelserne af en udvidelse af motorvejen. Det vil derfor være relevant at genåbne kommissoriet eller bede andre aktører undersøge mulighederne for bedre kollektiv trafikbetjening som alternativ til en udvidelse af motorvejen.

Skal der findes noget positivt i Vejdirektoratets tilbagemelding må det være, at man har droppet at etablere et nyt tilslutningsanlæg som en højt hævet sløjfe over den fredede Hvidovre Strandeng.

Vi har blandt andet også indgivet høringssvar til Vallensbæks kommuneplanstrategi og til den seneste revision af Miljøministeriets vandområdeplaner.

Vores høringssvar ligger på vores hjemmesiden, hvor man kan læse mere om de enkelte sager.

 

Grønt Råd og Agenda 21 hjælper politikerne

Vi prøver også at påvirke vores kommuner i en mere grøn retning gennem rådgivende fora, som begge kommuner har nedsat.

I Ishøj hedder udvalget Grønt Råd, der i helhold til kommissoriet skal fungere som rådgivende organ i udvikling af kommunens klima- og miljøprofil og -aktiviteter. Vi er repræsenteret i rådet.

Siden sidste årsmøde har der været afholdt fem møder i Grønt Råd. De vigtigste emner, der har været behandlet er:

· Ishøj Kommunens deltagelse i DK 2020 Klimahandlingsplan

· VE-energi herunder projektet om Energiø Bornholm og eventuel transformerstation i Solhøj, samt mulighed for solcelleparker i Ishøj Kommune

· Fremme af cyklismen i kommunen og sikker cykelparkering

· Ishøj Kommunes strategi for opstilling af el-ladestandere

· Affaldsløsninger efter lukning af eksisterende genbrugsplads.

Vi har deltaget i arbejdsgruppen om Ishøj Kommunes Klimapulje. Arbejdet består i at vurdere indkomne ansøgninger om tilskud fra klimapuljen og komme med anbefalinger til Grønt råd om godkendelse eller afslag af de modtagne ansøgninger.

I Vallensbæk hedder det rådgivende organ Agenda 21-rådet.

Agenda 21 er en international aftale og handlingsplan for, hvordan det internationale samfund skal arbejde med udvikling og miljø. Det overordnede mål er en bæredygtig udvikling. En udvikling der sikrer, at løsningerne på eksisterende miljø- og ressourcemæssige udfordringer er forankrede i en ansvarlig og fremtidsorienteret strategi, adfærd og implementering.

Formålet med rådet er, at borgere og kommune får fælles ansvar og ejerskab til at fremme den bæredygtige udvikling i Vallensbæk Kommune.
Det er Agenda 21-rådets opgave at rådgive og vejlede kommunalbestyrelsen om bæredygtige tiltag og anbefale hvilke, der særligt skal satses på. Rådet er høringspart for Klima-, teknik- og miljøudvalget ved spørgsmål om bæredygtig udvikling i kommunen.

Et nyt råd tiltrådte i foråret 2022 efter at alle repræsentanter for civilsamfundet udtrådte af det hidtidige råd og for fleres vedkommende smækkede med døren og i et læserbrev kaldte arbejdet ”spild af tid”. DN har valgt at fortsætte i rådet for at påvirke kommunens politik i mere bæredygtig retning.

Rådet arbejder i øjeblikket med at udarbejde forslag til kommunalbestyrelsen for en klimaplan. Der er nedsat en arbejdsgruppe, hvor DN er repræsenteret. Vi ønsker, at tiltag til CO2-reduktion bliver målbare.

 

Vi ville gøre kommunalvalget grønt

Vi ønskede at gøre kommunalvalget i november 2021 til også et valg om natur og miljø. Hvor godt det lykkedes, kan diskuteres.

Vi stillede fem natur- og miljøspørgsmål til samtlige partier og lister, der stillede op i vores to kommuner. Samme spørgsmål uanset hvilken kommune, der var tale om. Vi ønskede svar på partierne/listernes holdning til noget, vi godt kan kalde mærkesager: Naturen i Strandparken, at sætte Store Vejleå fri, at gøre Mosen mere våd og dermed artsrig, sikring af rent drikkevand samt et mere generelt spørgsmål om naturpolitik.

I Vallensbæk svarede fem af 8 opstillede partier, Dansk Folkeparti ganske vist efter fristen, så partiets svar ikke kom med i vores opsummering af svarene på hjemmesiden. Desværre undlod Konservative og Socialdemokratiet at svare. De øvrige partiers svar var generelt positive overfor vores tanker.

I Ishøj svarede den socialdemokratiske spidskandidat, nu borgmester, Merete Amdisen, positivt. Hun er blandt andet positiv overfor en zonering i Strandparken, så der tages et større hensyn til områdets fugleliv, ligesom hun ønsker helhedsplanen for Mosen gennemført for at skabe mere natur.

DN deltog også i et vælgermøde arrangeret af Grønt Råd i Ishøj, hvor de fleste partier svarede positivt på vores spørgsmål om deres holdning til at få Store Vejleå ført uden om Vallensbæk Sø og Tueholm Sø.

 

Ture og aktiviteter

Vi bruger megen tid på at påvirke politikere og myndigheder til at passe på og udvikle naturen. Vi får heldigvis også tid til selv at nyde den. Det sker for eksempel gennem medlemsarrangementer. Vi har således haft et par vellykkede fugleture i vores område. Ikke mindst var der mange til vores nattergaletur en sen majaften i Strandparken. Vi var også medarrangør af en tur på Vilde Blomsters Dag, hvor vi sammen med Dansk Botanisk Forening fandt mange orkideer i den sydlige del af Strandparken. I forbindelse med Naturens Dag/Mosens Dag ved Tueholm Sø har vi sammen med kollegerne i DN Albertslund været tovholder i et velbesøgt værksted, hvor der var mulighed for at samle sin egen redekasse til gavn og glæde for mejser, spurve og stære. Et par af vores medlemmer har også deltaget i skånsom naturpleje ved at benytte le i stedet for store græsslåmaskiner. Det er Ishøj Naturcenter, der i samarbejde med Strandgårdskolen, boligselskabet AAB og DN, prøver at hjælpe biodiversiteten ved at lade græsset gro på et areal ved skolen og Vejleåbebyggelsen og slå det med le og efterfølgende fjerne høslættet. Også Strandparken vil gerne i mindre omfang slå græsset med le, så er der medlemmer, der har tid og lyst til at hjælpe biodiversiteten på vej ved at svinge en le en gang eller to om året, så lad os endelig høre.

Sammen med Vallensbæk Kommune (og måske også i fremtiden Ishøj) deltager vi i den årlige affaldsindsamling. Sæt allerede nu kryds i kalenderen 26. marts 2023.

 

Danmarks største og stærkeste grønne stemme

Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne stemme med i øjeblikket 132.500 medlemmer. I Vallensbæk-Ishøj har vi pr. 1. september 568 medlemmer.

Mange er uden tvivl med alene for at støtte DN’s arbejde med at passe på og udvikle den danske natur. Andre er med for at modtage og læse det gode medlemsblad ”Natur og Miljø”. Andre igen deltager i nogle af de mange tilbud om ture og foredrag, som afdelingerne gennemfører.

Af de 568 medlemmer er vi desværre ikke så mange, der er aktive i lokalafdelingen. Der er derfor god plads til alle, der vil være med til at gøre en indsats for naturen. Man behøver ikke at være ekspert i natur; det vigtigste er interesse, tid og lyst. Man kan for eksempel være med til at arrangere ture ud i naturen, ikke mindst for børnefamilier, fordi vi mangler gode turtilbud til netop børnefamilier. Man kan gå med i en naturplejegruppe, som vi håber at få op at stå til hjælp for eksempelvis Strandparken, der gerne vil have en mere håndholdt naturpleje i enkelte udvalgte områder. Man kan måske blive sommerfugleambassadør. Eller hvad med at starte en flagermusegruppe. Man kan også bare melde sig som frivillig og være indstillet på at deltage i ad hoc praktisk arbejde for DN ved arrangementer. Måske kan man også være med til at gøre os mere synlige på de sociale medier. Man kan også stille op til bestyrelsen og deltage i det daglige arbejde med at passe på naturen i vores to kommuner.

I afdelingen prøver vi at have kontakt med medlemmerne ved at udsende et nyhedsbrev normalt fire gange om året. Desværre har vi kun mailadresse på godt halvdelen af medlemmerne, så vi når med andre ord ikke alle medlemmer med vores nyhedsbrev.

Vi kommunikerer også via vores hjemmeside, hvor vi lægger forskellige nyheder, baggrundspapirer, høringsskrivelser og lignende, som gør det muligt at følge vores arbejde. Endelig prøver vi at være aktive på vores facebookside, hvor mange flere gerne må følge os og vores arbejde.