Naturkapitalindeks

Naturen i Vallensbæk og Ishøj kommuner er på det jævne, og der er masser af plads til forbedring og brug for en kommunal indsats for at få forbedret biodiversiteten.

Sådan nogenlunde kan man konkludere på tallene i et såkaldt Naturkapitalindex, som forskere fra Aarhus Universitet har udregnet på baggrund af et nyt nationalt biodiversitetskort.

Vallensbæk er på indekset placeret som nummer 31 blandt landets 98 kommuner, mens Ishøj er nummer 70. Placeringerne fundet i kraft af et pointsystem, hvor det maksimale pointtal er 100. Vallensbæk får 27 point, Ishøj 19. Gennemsnittet for Danmark som helhed er 25 point, så Vallensbæk er med andre ord en smule bedre end landsgennemsnittet, mens Ishøj er dårligere.

”Naturkapitalindekset bygger på kortlagte og potentielle levesteder for truede arter, som fortæller os, hvor den gode natur i Danmark findes. Kommunerne har en stor del af ansvaret for Danmarks biodiversitet, og derfor er det oplagt at værdisætte den kommunale natur og benchmarke dem over for hinanden”, fortæller seniorforsker fra Aarhus Universitet (DCE) Rasmus Ejrnæs, som er ansvarlig for analysen.

Et vigtigt værktøj til kommunerne

Det er anden gang, at Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet præsenterer Kommunernes Naturkapitalindeks, og sidst indekset udkom i 2017 blev det kritiseret af en række borgmestre for at ”straffe” by- og landkommuner unødvendigt hårdt. Derfor har forskerne denne gang også udregnet et NKI-point baseret udelukkende på kommunens naturarealer.

Kigger man udelukkende på naturarealerne, dykker både Vallensbæk og Ishøj voldsomt på ranglisten og er nummer 73 henholdsvis 70 af landets 98 kommuner. Alt andet end prangende.

I Vallensbæk Kommune udgør det man kalder naturarealer 17,04 procent af kommunens samlede areal, herunder godt seks procent eng/mose og tilsvarende seks procent skov. Størst naturværdi i Vallensbæk har hede/overdrev, som findes i Strandparken, og eng/mose, det vil sige Vallensbæk Mose.

I Ishøj Kommune udgør naturarealer 16,26 procent af det samlede areal, hvoraf skov udgør knap syv procent. Størst naturværdi har kommunens søer.

Danmarks Naturfredningsforening peger på Naturkapitalindekset som et instrument kommunerne bør bruge aktivt til at måle om deres indsats for biodiversiteten nu også virker.

”Analysen kalder på handling fra kommunerne og vores lokale politikere. Mere end halvdelen af landets kommuner har en score lavere end gennemsnittet for Danmarks Naturkapital, som i forvejen ikke er prangende med blot 25 point. Kommunerne skal i gang med redningsplaner for vores truede arter, og vi står som forening klar til at hjælpe med den opgave”, siger projektleder i Danmarks Naturfredningsforening Simon Leed Krøs.

Der findes overordnet fire måder at forbedre en kommunes naturkapital. Man kan forbedre levesteder for sårbare og truede arter, skabe ny natur, sørge for at kommunen får registreret naturen bedre og endelig sikre en bedre beskyttelse af kommunens værdifulde natur.

Se hele Naturkapitalindekset og kommunerangeringen på www.biodiversitet.dk