Fart på grøn omstilling giver dilemmaer
En hurtig omstilling til mere vedvarende energi fra vindmøller og solceller må ikke tilsidesætte hensynet til sårbar og spændende naturVi vil gøre os uafhængige af Putins gas, olie og kul. Det kræver, at der sættes endnu mere fart på den grønne omstilling og at der investeres endnu mere i vedvarende energi (VE). Det er der vist efterhånden ikke to meninger om.
Der skal imidlertid heller ikke herske tvivl om, at omstillingen ikke er fri for vanskelige dilemmaer. Det kan vi konstatere, bare ved at kigge på vores eget nære område.
På tegnebrættet er der i øjeblikket to store vindmølleprojekter, som vil komme til at påvirke Køge Bugt og kommunerne langs kysten.
For det første ønsker energi- og forsyningsselskabet Hofor, der er kommunalt ejet med Københavns Kommune som klart største ejerpart, at opføre en vindmøllepark på 26-45 havmøller i Køge Bugt, kaldet Aflandshage Vindmøllepark. Møllerne bliver op til 220 meter til øverste vingespids og med en rotordiameter på op til 200 meter. Mølleområdet dækker et samlet havareal på ca. 42 kvadratkilometer og ligger cirka 8 kilometer fra kysten. Vindmøllestrømmen skal efter planen føres i land i kabler ved Avedøreværket.
Tilsammen vil møllerne kunne producere op til 300 MW el. Det svarer til cirka 300.000 husstandes forbrug. Det vil primært være københavnske husstande, der får glæde af denne grønne el.
Hofor har i forbindelse med planerne fået udarbejdet en omfattende miljøkonsekvensrapport, hvor vindmølleparkens påvirkning af havbund, marine pattedyr, fisk, fugle, flagermus og naturen på land er belyst. For alle emner betegnes påvirkningen som ”ubetydelig”, ”lille” eller ”moderat”. Ræsonnementet er, lidt firkantet beskrevet, at det ikke vil gå ud over bestandene af eksempelvis trækkende traner eller bramgæs, ej heller fisk og marsvin. Sagt med andre ord: Der vil gå fugle, fisk og pattedyr til, men ikke noget der går ud over bestandens evne til at leve videre.
Men skal vi acceptere, at fugle bliver dræbt af roterende vindmøller, selv om det ikke går ud arternes overlevelse? Er det nødvendigt at placere kæmpemøller lige midt i en af Europas vigtigste ruter for trækkende fugle? Hvorfor skal vindmølleparken placeres i et smalt, sårbart farvand med masser af vigtig natur og friluftsliv – i øvrigt et farvand, som et flertal i Folketinget ønsker at gøre til marin naturnationalpark? Og hvorfor skal Køge Bugt-kommunerne have udsigt til vindmøller, som stort set kun skal levere strøm til borgere i København, når man uden problemer – om end med ekstraomkostninger – kan placere møllerne langt længere mod syd i Østersøen.
Energien fra vand skal i land
Det andet store vindmølleprojekt, som vil komme til at påvirke kommunerne langs Køge Bugt er den såkaldte energiø ved Bornholm.
Det er i Folketinget besluttet, at der skal anlægges en energiø øst for Bornholm med 2 GW havmøller tilkoblet. Der skal etableres søkabler til Sjælland og til udlandet samt etableres et landbaseret højspændingsanlæg på Sjælland. Og her kommer Køge Bugt og vestegnskommunerne ind i billedet. Kablerne skal føres i land et sted i Køge Bugt, og højspændingsstationen skal ifølge de første planer placeres ved enten Avedøre Holme, Solhøj på grænsen mellem Ishøj og Høje-Taastrup kommuner eller et eksisterende anlæg Hovegård i Egedal Kommune. Der er ikke truffet beslutning om, hvilken af de tre placeringer, der er bedst. Energinet, der står bag planlægningen, lader imidlertid meget tydeligt skinne igennem, at man mener, at Solhøj er den bedste placering. I et skriftlig svar til Sydkysten skriver Energinet: ”I Solhøj-området er der et stærkt knudepunkt i 400 kV-højspændingsnettet med god plads til mere strøm. Indføring af strøm fra Energiø Bornholm hertil, vil derfor ikke kræve yderligere udbygninger af elnettet. Det ligger desuden godt for transport af strøm mod det store forbrugsområde i Storkøbenhavn og området omkring”, skriver Energinet.
De tre mulige placeringer af højspændingsanlægget (herunder hvor strømmen skal føres i land) vurderes i øjeblikket, primært på baggrund af tekniske analyser og omkostninger til ilandføringsløsninger, oplyser Energistyrelsen i et svar til DN Vallensbæk-Ishøj og DN Høje-Taastrup, der i fællesskab har stillet spørgsmål til planlægningsprocessen. Af svaret fremgår også, at den efterfølgende miljøkonsekvensvurdering (VVM) kun foretages af det konkrete højspændingsanlæg. Fremgangsmåden betyder, at kun den placering, som Energinet og Energistyrelsen vil have, bliver vurderet ud fra miljø- og naturhensyn. Det er helt urimeligt. Påvirkningen af naturen og det nære miljø skal naturligvis undersøges for alle tre mulige placeringer og de steder, hvor kablerne føres i land.
DN bakker helhjertet op om meget mere vedvarende energi i Danmark. Vi står imidlertid også vagt om naturbeskyttelsen. Vi køber ikke præmissen om, at omstillingen til mere VE kræver, at vi tilsidesætter naturhensyn. Der er plads til begge dele. Derfor kræver vi også, at planlægningen af vindmølleprojekterne i Køge Bugt ikke bliver en skinproces, hvor beslutningerne er truffet på forhold. Hvad der måske er bedst set med teknikernes øjne i forhold til elnettet, er nødvendigvis ikke det bedste set i et bredere samfundsmæssigt perspektiv, hvor også natur og miljø omfattet.